Vind signeret kamptrøje fra Mads Hoxer

Denne tidligere Mors-Thy-spiller har stjernestatus i en af verdens bedste håndboldklubber. Nu kan du vinde en signeret kamptrøje, han har spillet i. Foto: Aalborg Håndbold.

100%

KONKURRENCE: Han er god nok til at kæmpe for guld ved Danmark ved OL i Paris – men bliver forhindret af en ærgerlig skade.

Det skal dog ikke forhindre, at Mads Hoxer kommer til at spille en rolle på KunMors under de danske håndboldherrers kamp for ædelt metal. For nu sætter vi en signeret kamptrøje på spil blandt vores læsere – båret i kamp af den unge stjernespiller, der også har sat sin autograf på trøjen.

Der er tale om en udebanetrøje, som Aalborg Håndbold har været så venlig at donere til KunMors. Den kan blive din, hvis du er skarp på ciffertips under OL i Paris.

Før hver kamp med de danske håndboldherrer laver vi et opslag på Facebook, der giver dig mulighed for at gætte resultatet. Den, der rammer plet flest gange under OL, vinder trøjen. Hvis lige mange har flest rigtige ciffertips, trækker vi lod.

Vinder du Mads Hoxers Aalborg Håndbold-trøje, kan du efter OL vise den frem for andre håndboldtilhængere. Og du kan tage den på, når du også i den kommende sæson får mulighed for at se den 23-årige håndboldstjerne i kamp.

Måske for Aalborg Håndbold i Champions League. Måske for landsholdet under VM-kampe i Boxen til januar.

Hvor du end følger den stærke thybo, kan du gøre det i en håndboldtrøje, ikke mange kan matche.

Du finder vores Facebook-profil her.

Ingen resultater