VILS: Mandag den 8. april 2024, kl. 17.29, standsede lokalpolitiet en varebil i Vils. Føreren, en 26-årig mand fra lokalområdet, blev vinket ind til siden, da politiet havde mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Politiet foretog en narkometertest på stedet. Testen bekræftede mistanken, og manden blev derfor anholdt og sigtet for kørsel under påvirkning af narkotika.
Yderligere undersøgelser af bilen afslørede, at der befandt sig en illegal indvandrer i varerummet – en 59-årig mand fra Nigeria. Politikommissær Henrik Skriver Jensen fra Thisted lokalpoliti udtaler, at manden ved nærmere kontrol ikke havde lovligt ophold i Danmark.
Han er nu anholdt, og sagen er videregivet til den centrale efterforskning i Holstebro. Ifølge politikommissær Henrik Skriver Jensen forventes den 59-årige mand fremstillet for retten tirsdag d. 9 april.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Ny klinik kommer hele vejen rundt… Nu kan du bestille en 45 min. testikelmassage i Øster Jølby
Før møde i Folketinget: – Det er ikke hygge med kaffe og blødt brødt
1 To perlefilm i april – først en guldpalmevinder