PRÆSTBROVEJ: En patrulje fra Thisted kørte i går rundt på Mors. Klokken 13:18 fattede de interesse for en personbil, der kørte ad Præstbrovej. Politiet bragte bilen til standsning. I bilen sad en 23-årig mand fra Nykøbing-området, der – efter at have pustet i et nakometer – blev sigtet for at køre med narko i blodet.
Et narkometer måler, om du har spor af ulovlige stoffer i dit spyt. Du får en slags vatpind i munden i nogle minutter. Derefter sættes den i narkometret, som er med i politibilen og bliver analyseret.
Manden blev anholdt og transporteret til blodprøve udtagning på Thisted Sygehus. I forbindelse med anholdelsen kropsvisiterede politiet ham, og i hans tegnebog fandt politiet godt otte gram amfetamin til eget brug. Det forhold blev manden også sigtet for.
Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille:
- Du får frakendt dit kørekort ubetinget i 3 år
- Du får en bøde
- Du skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kr.
- Du skal bestå en ny teori- og køreprøve.
Kilde: www.sikkertrafik.dk
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Inger Marie har et brændende ønske om at komme på plejehjem, men møder modstand i kommunen
En million kroner til Karby Kuber
Bekræftet: DM i håndbold kommer til Mors