MORS/THY: To mænd fra Mors på henholdsvis 42 og 52 år valgte mandag at køre i hver sin bil på ulovlig vis.
Den 42-årige blev stoppet på Feggesundvej ved Sdr. Dråby klokken 09.50. Her viste det sig, at der sandsynligvis var et for højt indhold af euforiserende stoffer i blodet, og en blodprøve skal nu fastlægge det nøjagtige niveau.
Den 52-årige blev standset på Åsvej i Thy klokken 16.45. Her var det et manglende kørekort, som betød en sigtelse for ulovlig kørsel.
Forsøgte forgæves at bryde ind
ØSTER JØLBY: Mandag eftermiddag mellem klokken 16 og 17.30 blev der forsøgt at begå indbrud i en villa på T. H. Knudsensvej.
Ifølge politiet havde den eller de ukendte gerningsmænd forsøgt at fjerne nogle plader for døre og vinduer, men det var ikke lykkedes.
Vind et julegave-abonnement på KunMors til en værdi af 588 kroner. Læs mere her.