Tyveri på Sallingsundbroen

100%

SALLINGSUNDBROEN: Natten mellem lørdag og søndag forsvandt styring og solceller til et specialstopskilt fra afspærringen ved det vejarbejde, der stadig er i gang på Sallingsundbroen.

På Morssiden stod et såkaldt trafikstopskilt til en værdi af 40.000 kroner, og det blev ifølge politiet afmonteret med tilhørende batteri og solceller omkring klokken 02.

KunMors har talt med firmaet, der har sat skiltet op, og de fortæller, at selve skilte blev fundet i skoven i nærheden, men den unikke specialfremstillede styring samt solpanelet og batterierne til drift af skiltet var væk.

Hos firmaet ærgrer man sig og fortæller, at den er større end værdien af stumperne.

Nu er teknikerne i gang med at genskabe det hele, så trafikken kan dirigeres igen, når der kommer et køretøj med bred last, som betyder at den modkørende trafik skal sættes i stå.

Systemet er udviklet specielt til Sallingsundbroen.

Ingen resultater