NYKØBING: Fredag d. 5. april 2024 – omkring klokken 07.45 – skete der et trafikuheld på Mors. Uheldet fandt sted der hvor Sallingsundvej rammer Faaruphusevej på Refshammer i Nykøbing.
En lille mørkegrå personbil skulle dreje til højre for at svinge ned ad Faaruphusevej. I samme øjeblik var en knallert, ført af en kvinde fra Spøttrup i Salling, på vej ad Sallingsundvej i nordlig retning. Den mørkegrå personbil svingede, i følge politiets oplysninger, ind foran knallerten, så knallerten kørte ind i siden af bilen.
Den mørkegrå personbil forsvandt, i følge lokalpolitiet, skyndsomt fra stedet.
Kvinden på knallerten fik en forstuvet fod, og skader på sin knallert.
– Vi har jo en vis interesse i at få fat i bilisten, der førte den her lille mørkegrå personbil, udtaler politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Uheldet skete som nævnt fredag morgen omkring klokken 07.45. Bilen der forsvandt var, i følge politiets oplysninger, muligvis ført af en ældre kvinde.
Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet, så hører de meget gerne fra dig.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Efter hædersmedalje: – Jeg skal pensioneres i Flyvevåbnet
Nu skal der samles affald
Weekendens sport: Mors-Thy Håndbold Akademi delte med Kolding inden afgørende kvalifikationskampe