Teknikere undersøger brandårsag på gård ved Sillerslev

100%

SILLERSLEV: I går morges klokken 07:45 blev politiet kald ud til en bygningsbrand på en gård, der ligger på Havnevej i Sillerslev. Det viste sig, at der var ild i et værksted, der ikke stod til at redde, hvorfor bygningen fik lov at brande ned.  

Branden var blevet opdaget kort forinden af gårdejeren, der midt i morgenkaffen havde hørt lyden af sprængende tagplader. Det viste sig at være værkstedet, der lå 50 meter væk fra huset, der stod i flammer. Indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab på Mors, Mogens Hansen udtalte i går: 

– Da ejeren sad og drak kaffe, lå tågen tæt rundt om matriklen, så det har været derfor, at han ikke har opdaget røgen fra branden, det var altså først da han hørte lydene, af tagplader der sprang, at han fattede mistanke.  

 

I går ved middagstid blev branden endeligt slukket og brandvæsnet forhindrede yderligere spredning af ilden.  

Politiet kunne umiddelbart ikke finde en brandårsag på stedet, hvorfor teknikere nu er sat på sagen. 

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:

Voldsom gårdbrand i Sillerslev er nu under kontrol
Der er trådt på bremsen for nyt seniorbofællesskab i Nykøbing
Røgfri ungdom på Mors

 

Ingen resultater