Spritkørsel på Præstbrovej

Modelfoto: Kim Matthäi Leland

100%

ERSLEV: I går aftes havde politiet en patruljevogn ude for at holde øje med veje, forhold og biler. På Præstbrovej, Erslev spottede de en personbil, som de ville undersøge nærmere. Klokken 21:12 blev bilen bragt til standsning. Bag rettet sad en 34-årig mand fra Mors, og da politiet talte med manden vurderede de, at han var påvirket af alkohol. Han blev alkometertestet, og testen gav udslag over det tilladte. Manden blev derfor sigtet, og kørt ind til en blodprøve.

FAKTA:
Kører du bil med en promille mellem 0,51 – 0,8 så er straffen:

  • Betinget frakendelse af kørekortet.
  • Ny teori- og køreprøve.
  • 12 timers obligatorisk kursus om alkohol og trafik. 3 års prøvetid
  • Bøde på en månedsløn x din promille.

Er din promille højere bliver straffen også højere

 

HISTORISK FAKTA:
  • Før 1976 var der ingen fast promillegrænse i Danmark. Politiet skulle i hvert tilfælde vurdere, om føreren var for påvirket til at køre sikkert.
  • 1976: Der bliver indført en fast promillegrænse på 0,8.
  • 1998: Promillegrænsen bliver sat ned til 0,5

KILDE: www.sikkertrafik.dk

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:

Nu kan scooterbrugere blive klogere på reglerne
Tænk, hvad man kan opleve en onsdag i Flade 
Turistchef: Nu skal julefreden sænke sig over toldbygningen

Ingen resultater