Annoncørbetalt indhold
Snart lyser himlen over Fredsø op i et spektakulært show
Mens du har travlt med julen, varmer Fyrværkerilageret op til at give dig en festligt syn på nattehimlen.
For nogle bliver det første gang, for andre er det en tradition.
Men fælles for alle er, at den måske største demonstration af fyrværkeri i Danmark bliver en oplevelse, de vil huske.
Den finder sted lørdag den 28. december på Fredsøvej 58 og kan ses både nær og fjern. For det er her, Fyrværkerilageret holder til og viser varerne frem i et skue, der år efter år trækker mennesker i hobetal til området for at nyde både synet, lyden og den særlige stemning, der opstår, når man er mange sammen om en fælles oplevelse.
– Mange er med hvert år. Men vi møder også nogle, der ikke har været med i flere år, men som fortæller med stor begejstring om, hvordan det var for fire-fem år siden, siger Tommy Jensen, indehaver af Fyrværkerilageret.
Han tilføjer, at han hvert år bliver glædeligt overrasket over at se de mange morsingboer blande sig med gæster fra fjerne byer langs vejene ved Fredsø, hvor de lader sig imponere af de flotte farver på den sorte himmel.
Nogle kigger op i behovet stilhed. Andre kommer med begejstrede udbrud. Men én fælles reaktion går igen: Når showet er forbi, og de sidste kæmpebrag har akkompagneret den flotte finale, breder klapsalverne sig blandt tusindvis af tilfredse tilskuere.
– Det er jo fyrværkeri, man som privatperson ikke selv kan sætte op, så mange kommer langt fra Mors alene for den gratis oplevelse. Det giver os også nogle forventninger at leve op til, og det glæder vi os til at gøre igen, siger Tommy Jensen.
Åbner for salg 27. december
28. december tager mange bilen til Fredsøvej, Asselsvej eller andre veje i området, hvor de parkerer allerede fra klokken 18 og venter på fyrværkerishowet, der begynder klokken 19.
Dagen før – fra 27. december klokken ni – har Fyrværkerilageret åbnet sin butik, så man på Fredsøvej 58 hver dag frem til nytårsaften kan forsyne sig med batterier, raketter, fontæner, romerlys og børnesortimenter. Kort sagt: Alt det, der skal til, for også at gøre nytårsaften derhjemme til noget særligt.
Du kan følge Fyrværkerilageret på Facebook her og holde dig orienteret om tilbud og muligheder for at bestille dit eget festfyrværkeri. For den slags egner sig også godt til afslutningen på et bryllup eller en sommerfest.
Men snyd ikke dig selv den 28. december. Showet begynder klokken 19, og det er en god idé at møde op lidt før.
Glædelig jul fra Fyrværkerilageret!