Sagen om den stjålne trailer udvikler sig

Modelfoto: Kim Matthäi Leland

100%

NYKØBING: Ifølge politiet handler sagen om den trailer, der blev stjålet hos Morsø Kloakservice på Åbro Fald søndag aften, om lidt mere end det tyveri.

Traileren blev fundet på Brovej ved Glyngøre sent søndag aften, men nu tyder flere anmeldelser på, at den har været brugt til andre indbrud og tyverier.

Blandt andet fra byggepladser i og omkring Nykøbing, hvor der er stjålet værktøj fra containere og skurvogne.

Eksempelvis byggepladsen på Vester Fald, hvor der bygges nyt til Ford, og en byggeplads i nærheden, hvor der forsvandt både værktøj og arbejdstøj.

Ifølge politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi bliver der nu set nærmere på hele sagen, og de forskellige tyverier, som er sket i dagene omkring 1. og 2. april.

Et indbrudsforsøg, som dog ikke umiddelbart kædes sammen med de øvrige, er anmeldelsen af en opbrudt garage på Nørremark i Sdr. Dråby mellem fredag og lørdag, men hvor der åbenbart ikke er stjålet noget.

Vær sikker på, at du får alle artikler på KunMors. Tilmeld dig den gratis KunMors-avisen nederst på siden.

Ingen resultater