Så røg bilen: 22-årig uden førerret for tredje gang

Modelfoto: Rigspolitiet.

100%

VILS: En 22-årig mand fra Mors er nu uden bil, efter at han mandag aften blev standset på Kridtvej øst for Vils.

Her konstaterede politiet, at han var uden førerret, og at det ikke var første gang, han havde kørt bil uden kørekort. Det blev derfor sidste gang, han sad bag rattet i sin Golf.

– Det var tredje gang inden for tre år, så det køretøj valgte vi at beslaglægge med henblik på konfiskation. Så den er endt på auktionshuset i Holstebro, indtil sagen bliver afgjort, fortæller Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

FAKTA

Bøden for at køre uden gyldigt kørekort er 7000 kroner første gang og 8500 kroner anden gang.
Hvis du bliver stoppet tre gange inden for tre år uden gyldigt kørekort, kan køretøjet konfiskeres.
Hvis du har et gyldigt kørekort, men har glemt at medbringe det, koster det 1000 kr. i bøde.
Kilde: Sikkertrafik

Ingen resultater