Provst igennem 28 år med opvækst i Thy holder foredrag i Nykøbing

hoejskoleforeningen-aspect-ratio-1232-802

Annoncørbetalt indhold

Da Børge Munk Povlsen i 2023 gik på pension, var det som Danmarks længst siddende provst. 28 år blev det til i Fredericia, og når man dertil lægger otte år som sognepræst – og før det så meget andet – må der siges at være rigeligt materiale at fortælle ud fra.

Det gør han på tirsdag i Kirkecentret i Nykøbing, hvor Nykøbing Mors Højskoleforening igen byder på et spændende foredrag.

Den 71-årige nu pensionerede provst er vokset op i Hurup og kommer blandt andet for at give anekdoter om tiden i 1950’erne og 1960’erne. Han fortæller barndomserindringer med en sprudlende glæde og et underfundigt glimt i øjet. Alt det trivielle og hverdagsagtige får et gyldent overjordisk skær – og et pift af pral.

Der er med andre ord lagt op til en munter aften i selskab med Børge Munk Povlsen, der er læreuddannet fra 1976 og cand.theol. fra 1986.

Som altid er kaffe og kage med i prisen på kun 60 kroner for at overvære det enkelte foredrag hos Nykøbing Mors Kirkehøjskole. Et medlemskab af foreningen koster 100 kroner.

Foredraget med Børge Munk Povlsen finder sted tirsdag klokken 19 i Kirkecentret, Kirkegade 2 i Nykøbing.

Ingen resultater