ØRDING: Flere ting i efterforskningen skal på plads for politiet i forbindelse med et indbrud ved Ørding.
Det er sket i et sommerhus på Stranden, men det fulde omfang af indbruddet er endnu ikke på plads. Indtil videre er det konstateret, at der er stjålet “en del PH-lamper”, som det lyder fra politiassistent René Carlsen, lokalpolitiet i Thisted.
Tidspunktet for indbruddet er indtil videre også uklart, da ejeren af sommerhuset befinder sig i Skotland. Ham skal politiet derfor i kontakt med i håb om at blive klogere på, hvornår indbruddet fandt sted.
– Men det er et længere gerningstidsrum, siger René Carlsen.