Nyt indbrud i plaget etageejendom: Værdier for 20.000 kroner stjålet

Foto: Rigspolitiet

100%

NYKØBING: Der har endnu engang været indbrud i et kælderrum på Højbro i Nykøbing.

Mellem fredag og lørdag blev der brudt en hængelås op. Ifølge Thisted Politi forsvandt blandt andet en trappestige, flere plastkasser med rustfrie skruer samt klinger til save.

Alt angivet til en værdi af 20.000 kroner.

Det er langt fra første gang, beboere på Højbro har haft indbrud i kælderrum. I januar fortalte KunMors om et andet tilfælde.

“I de tre år, jeg har boet her, har der tre gange været serieindbrud. Det har altid været et vist antal, det er gået ud over. De har en boltsaks eller sådan noget, og så klipper de hængelåsene op,” lød det dengang fra en af beboerne, John Gade Steffensen, som vurderede, at det denne gang var gået ud over cirka 20 kælderrum fordelt over flere opgange.

Peter Nicolas Pedersen, forretningsfører i Nykøbing Mors Andelsboligforening, fortalte i samme forbindelse om flere tiltag, der var gjort for at forhindre flere indbrud, men at det var svært helt at undgå besøg fra hærdede indbrudstyve.

“Vi kan ikke dæmme op for det. Hvis folk vil ind, kommer de ind,” sagde han.

LÆS OGSÅ: Så er den gal igen: Serie af indbrud på Højbro
LÆS OGSÅ: Svært at dæmme op for indbrudstyve på Højbro
Tilmeld dig KunMors-avisen nederst på siden. Så deltager du lodtrækningen om et luksusophold for to i Prag. Læs mere her.
Alle voksne kan tilmelde sig med egen e-mail.

Ingen resultater