NYKØBING: Dit lokale medie er nu klar med sit eget kontor.
Alt er ikke på plads i lokalet på Algade 28 i Nykøbing, men der er kommet navn på dør og vindue og kontormøbler indenfor, så fra mandag er det her, de mange artikler til dette medie bliver produceret i dagtimerne.
Alle er velkomne til at kigge forbi – hvad enten man allerede er abonnent eller overvejer at blive det. Vi har ikke faste åbningstider, men når der er lys på kontoret, er døren åben – og så er vi åbne for nye forslag, tips og idéer, ris og ros, eller hvad man ellers har lyst til at snakke med sit lokale medie om.
Det arbejder vi hårdt på at blive i permanent forstand – og gerne med en større redaktion. Men vi har brug for hjælp fra morsingboerne for at nå målet, så tøv ikke med at tegne abonnement på KunMors.
Gør du det for 12 måneder, svarer prisen til et glas mælk om dagen.
Denne artikel er gratis. Ønsker du at kunne læse alle de indtil nu 3146 artikler, der alle handler om Mors, kan du købe abonnement lige her.