MORS: Den nye og af mange læsere efterspurgte KunMors-funktion med Tid & Sted er nu helt på plads. Nu mangler foreninger og andre arrangører bare at tage den i brug.
Tid & Sted er til oplysning om særlige arrangementer, generalforsamlinger, åbning på udstillinger, foredrag og lignende. Og fra KunMors lyder den klare opfordring til øens foreninger: Brug det!
Funktionen er efterspurgt, og den gør det muligt at gøre opmærksom på sit arrangement – helt gratis og direkte til morsingboerne. På den måde når man også de mange, der ikke bruger Facebook så regelmæssigt som andre – men som er i målgruppen for foreningen.
KunMors er på plads i flere end 1300 af øens husstande, og med indførelsen af Tid & Sted har vi også udvidet mulighederne for at blive set som annoncør. Hele fem annoncer kan ses samtidig på den allerede populære side.
Og selv om man som forening kan plotte sit arrangement ind i Tid & Sted, er man selvfølgelig også meget velkommen til at vise det endnu mere frem ved køb af en af vores annoncer til venlige priser – helt ned til 299 kroner for en uges placering på øens eget medie.
Du finder Tid & Sted i den sorte menubjælke lige efter ‘Krydsord’.
HUSK: Alle voksne, også uden abonnement og fra samme husstand, kan deltage i lodtrækningen om et luksusophold for to i Prag ved at tilmelde sig vores nyhedsbrev nederst på siden. Læs mere her.