SNESTORM: Der er risiko for sne- og isglatte veje i store dele af landet. På Mors, hvor stormen lige nu suser over øen, melder politiet om et stille døgn.
Politikommissær Niels Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted udtaler til KunMors:
– Indtil videre har det været et stille døgn set fra vores side. En lastbil er kørt i grøften i Thy ved Ydby. Ingen er kommet til skade, og den bliver trukket fri, når vejret igen tillader det. Men vi må nok forvente, at der kommer flere af den slags sager i løbet af dagen. Vi håber dog, at det går så godt som muligt, med det vejr vi nu engang har.
Niels Kristensen fortæller desuden, at de fra politiets side følger vejret og varslingerne tæt. Indtil videre frarådes udkørsel ikke på Mors. Han udtaler:
– Vi følger vejret tæt, vejene er indtil videre åbne og farbare. Det er primært blæsten, der volder problemer. Vi har ikke fået så meget sne endnu, men hvis du kan blive hjemme i dag, ville det nok ikke være en dårlig idé.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Morsø FC-træner er spændt på forårets mødedisciplin
Slagsmål på Dueholm Kloster: En Fortælling om en blodig stridighed
En fantastisk dronning takker af