VANVIDSKØRSEL: En 23-årig mand fra Mors trådte lørdag så hårdt på speederen i sin Mercedes, at han ikke længere har den hos sig.
Færdselspolitiet stoppede den 23-årige under kørsel på Feggesundvej, hvor han lørdag omkring klokken 17.30 blev målt til at have kørt med en hastighed på mindst 163 km/timen – en overskridelse på mere end 100 procent.
Det medførte, at bilen blev konfiskeret på stedet jævnfør reglerne om vanvidskørsel. Den er nu sendt til Holstebro med henblik på auktion, hvor den afventer, at sagen bliver afgjort, før det er sikkert, om den 23-årige mister den permanent.
Føreren af den mistede sit kørekort, og der venter nu en tur i retssystemet, hvor størrelsen på bøden skal afgøres, lige som han også risikerer en fængselsstraf.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Nu kan Nawal fortælle om sine barske hemmeligheder
Først lyttede politikerne til borgerne – nu må de alligevel skuffe dem
Weekendens sport: Nordvestmors har kurs mod serie 4 efter 1-5
FAKTA
Bødetakster på strækninger med fartgrænse på 50 km/timen under kørsel i bil uden anhænger:
51-59 km/t: 1200 kr.
60-64 km/t: 1800 kr.
65 km/t: 3000 kr.
66-69 km/t: 3000 kr. + 500 kr. til Offerfonden + klip i kørekortet
70-79 km/t: 3600 kr. + 500 kr. til Offerfonden + klip i kørekortet
80 km/t: 4200 kr. + 500 kr. til Offerfonden + klip i kørekortet
81-84 km/t: 4200 kr. + 500 kr. til Offerfonden + betinget frakendelse
85-89 km/t: 4800 kr. + 500 kr. til Offerfonden + betinget frakendelse
90-94 km/t: 5400 kr. + 500 kr. til Offerfonden + betinget frakendelse
95-99 km/t: 6600 kr. + 500 kr. til Offerfonden + betinget frakendelse
100 km/t: 7200 kr. + 500 kr. til Offerfonden + betinget frakendelse
101- km/t: Ubetinget frakendelse. Kørekortet kan blive konfiskeret, og du risikerer fængselsstraf, da hastigheden defineres som vanvidskørsel. Desuden bøde, der afhænger af de konkrete omstændigheder + 500 kr. til Offerfonden.
Ved hastigheder på 81 km/t og derover afhænger straffen også af, om man har haft kørekort i mere eller mindre end tre år.
Kilde: SikkerTrafik.dk.