Mindre brand på Salgjerhøjvej

Foto: Falck Morsø

100%

FLADE: Lørdag formiddag måtte Brandberedskabet fra Falck i Nykøbing en tur til det nordlige Mors, hvor der var gået ild i et lille træhus af typen ”Tinyhouse”.

Bygningen stod ved Højskolen Mors og det viste sig at være ved noget isolering omkring et skorstensudtræk, at der var opstået ild.

Ifølge politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi var ilden hurtigt slukket med blandt andet hjælp fra en pulverslukker.

Derved var der kun få skader på bygningen.

Stjal trailer, men mistede den igen

NYKØBING: En overvågningsvideo viste søndag aften hos Morsø Kloakservice på Åbro Fald, at tre endnu uidentificerede personer valgte klokken 23.45 at stjæle en trailer fra firmaet.

Men trioen nåede kun over på den anden side af Sallingsundbroen på Brovej ved Glyngøre, før de tabte anhængeren.

Hos politiet skal der nu ses nærmere på de mulige spor og det giver måske et navn eller to at arbejde videre med.

Vær sikker på, at du får alle artikler på KunMors. Tilmeld dig den gratis KunMors-avisen nederst på siden.

Ingen resultater