KunMors-avisen holder pause – men vi udkommer stadig hver dag

100%

KUNMORS: Som modtagere af vores daglige (og gratis) mailservice er klar over, har vi i et stykke tid haft udfordringer med leveringen. Årsagen er voldsom teknisk, men kort fortalt har det vist sig, at vores amerikanske leverandør af KunMors-avisen og vores udbyder af hjemmesiden KunMors ikke taler helt samme sprog – med jævnlige kiks i leveringen som resultat.

Det vil vi nu have rettet op på, og da sommeren giver de bedste muligheder for at afsætte tiden til det, bliver det nu, vores IT-hold arbejder på sagen. Vi kan ikke sige, hvornår det er løst, så meldingen nu er, at KunMors-avisen holder pause “indtil videre”.

Det betyder absolut ingenting for indholdet på KunMors. Hjemmesiden bliver fortsat opdateret med nye artikler hver dag. Det er alene din adgang til KunMors, der indtil videre ikke skal være gennem KunMors-avisen.

Vi melder ud, når der er nyt om sagen – og minder samtidig om dette:

1) KunMors-avisen er en gratis service, som ikke er tilknyttet dit abonnement. KunMors-avisen er alene en e-mail, der viser overskrifterne på det seneste døgns artikler. Man kan modtage KunMors-avisen med og uden abonnement, og man betaler ikke for det.

2) Selv om KunMors-avisen ikke når din mailboks, har du præcis samme adgang til KunMors som alle andre dage og nætter. KunMors er online døgnet rundt på adressen www.kunmors.dk – og når du klikker dig ind på forsiden, kan du surfe videre på alle de flere end 11.000 artikler om din ø, vi har udgivet siden 2020.

I håb om forståelse og (forhåbentlig) fortsat god sommer!

PS: Har du ikke abonnement på KunMors, er det måske nu, du skal sørge for at få det. Se her, hvad du kan vinde ved at være abonnent og vise os en kvittering fra en af øens butikker.

Ingen resultater