Annoncer:

Klaus nyder sin nye karriere hos Thisted Forsikring

Den tidligere købmand i Sundby Mors og indehaver af herretøjsbutik i Nykøbing føler sig godt tilpas efter et stort karriereskifte.

klaus-worm-soerensen-thisted-forsikring-aspect-ratio-1232-802

Klaus Worm Sørensen. Foto: Thisted Forsikring.


Annoncørbetalt indhold

At være sælger i sit lokalområde er et privilegium, når man i forvejen er så lokalt forankret som tilfældet er for Klaus Worm Sørensen.

Sådan har den nyuddannede assurandør det. Med syv år som købmand i Sundby og 14 år som indehaver af tøjbutikken Wagner i Nykøbing som baggrund er han i forvejen kendt vidt og bredt på Mors. Og efter et år som sælger hos Radio Limfjord er han nu hos Thisted Forsikring, hvor han også kommer vidt og bredt omkring.

For det store spring blev taget med sikre fødder. Også selv om det selvfølgelig ikke var uden spænding, at han kastede sig over uddannelsen på forsikringsakademiet.

”Jeg var bekymret for, om det ville blive svært at gå i skole igen. Men Karsten (salgschef, red.) sagde, at han nok skulle hjælpe mig – og det har han gjort,” fortæller Klaus Worm Sørensen.

Han bor stadig i Sundby – med kone og tre børn og med 26 års tilværelse i den smukt beliggende by på Nordmors. Samtidig kan han glæde sig over, at den skepsis, han havde i forhold til at skulle lære noget nyt i en ny branche, viste sig ikke at holde stik.

”Der var ingen grund til, at jeg var bekymret. Det er rigtig spændende at lære mere om forsikringer, selvom det er tungt stof,” siger han.

Klaus Worm Sørensen valgte at søge job hos Thisted Forsikring af flere årsager:

Dels var der glæden ved at være sælger i sit lokalområde. Han kan godt lide at møde folk – også når han bevæger sig rundt på Mors uden for arbejde. Og dels passer Thisted Forsikrings værdier rigtig godt til Klaus’ egne. Han er især glad for og stolt af, at selskabet er lokalt og støtter foreningslivet i hans eget lokalområde. Klaus er således ansvarlig for sponsoratet hos Midtmors Sport og Morsø Golfklub.

Så det er en morsingbo, der nyder tilværelsen efter karriereskiftet til Thisted Forsikring. Her har han helt fra starten følt sig velkommen og godt taget imod af kollegaerne, som alle er klar til at hjælpe, hvis Klaus har brug for sparring.

Han fortæller, at det skaber tryghed i selskabet og er medvirkende til, at han føler sig rigtig godt tilpas.

”Mine kollegaer er rigtig søde. Alle har taget rigtig godt imod mig,” siger Klaus Worm Sørensen.

Ingen resultater