Indbrudstyve på spil hos ældre kvinder

Modelfoto: Kim Matthäi Leland

100%

NYKØBING: To ældre kvinder fra Nykøbing blev torsdag over middag udsat for henholdsvis indbrudsforsøg og indbrud i eget hjem.

Klokken 13.07 fik politiet anmeldelse om et forsøg på indbrud hos en 88-årig kvinde i Ringsgade. Gerningsmanden var i tidsrummet omkring klokken 12.15 kommet ind igennem en terrassedør. Vedkommende fik ikke noget med sig derfra og forlod stedet samme vej.

Politiet giver denne beskrivelse af manden: 30-40 år gammel, hvid hudfarve og sort hår, taler dansk og var iført en blåternet skjorte og kakifarvede shorts.

Nogenlunde samtidig fandt et andet indbrud sted ikke langt derfra. Det var i Nygade, hvor en 83-årig kvinde blev udsat for indbrud i tidsrummet mellem klokken 12.30 og 13.

Gerningsmanden kom ind via hoveddøren og gik derfra igen med 500 kroner i kontanter.

Han beskrives som cirka 50 år gammel, hvid hudfarve og dansktalende samt iført lyse, lange bukser og en kortærmet trøje.

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Seks læger tog kandidateksamen på Mors: Måske et skridt i kampen mod lægemangel
Glæde over Gullerup Strand og Bjergby
VOXPOP: Hvorfor tager du til By Night?

Ingen resultater