ANNONCØRBETALT INDHOLD:
MORS: Er N.F.S. Grundtvig bagmandet bag det såkaldte “danske frisind”? Hvilken rolle spiller “frihed” i hans tanker om demokrati, uddannelse, tro og folkelighed? Hvad mener Grundtvig nærmere bestemt med ordet frihed? Og hvilke spor er der af Grundtvigs frihedstanker hos senere samfundstænkere frem til i dag? Er vi i 2022 “frisindede nok” efter Grundtvigs smag?
Det er en med gode spørgsmål, der venter de fremmødte til næste foredrag hos Nykøbing Mors Højskoleforening. Det finder sted på tirsdag den 29. november, når cand. theol. Ingrid Ank, ansvarshavende redaktør for Grundtvigsk Tidende, lægger vejen forbi kirkecentret i Nykøbing.
Den 2. september var det 150 år siden, at Grundtvig døde. Men på mange måder kan man sige, at Grundtvig er “udødelig”, og at vi i dag lever med hans tanker. Foredraget dykker ned i Grundtvigs frihedstanker og fører dem frem til en diskussion af nutidens samfund – både i Danmark og i en større europæisk sammenhæng.
Aftenen, der som altid begynder tirsdag klokken 19, byder naturligvis også på sang. Og såvel foredrag som kaffe fås for kun 50 kroner.