ERSLEV: Tidligt lørdag morgen gik det galt på hovedvej 26 ud for Erslev, da en kronhjort valgte at krydse vejen.
En 19-årig ung mand på vej mod øst i bil nåede ikke at undvige hjorten, som blev ramt.
Den 19-årige mistede herredømmet og kom over i venstre side og ramte frontalt en anden bil med tre ligeledes 19-årige mænd.
Den 19-årige, som ramte krondyret blev fløjet til behandling på Aalborg Universitetshospital, den anden 19-årige fører blev kørt til sygehuset i Viborg, mens de sidste to blev behandlet i Thisted.
Ifølge politiet i Thisted fik ingen af de fire mænd, som alle er fra Mors, livstruende kvæstelser.
Til gengæld fandt redningsfolkene krondyret liggende i en grøft i nærheden og den var død efter påkørslen.
Bilerne havde også fået svære skader.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Toldbygningen – hvad siger partierne nu?
Weekendens håndbold: 3. divisionsdamer skal løfte sig på skarpheden
Mindst to politikere er klar til at byde Meiner Nørgaard velkommen