Annoncer:

Fem motorsave og Kay Bojesen-figurer stjålet ved indbrud på Mors

Fra dagens møde med det lokale politi:

KunMors-1232-x-820-px8-1-aspect-ratio-1232-802
100%

MORS: Lokalpolitiet modtog søndag den 23. februar to anmeldelser om indbrud i henholdsvis Nykøbing og Øster Assels.

Det første indbrud blev anmeldt klokken 12.00 og fandt sted i en privatbolig på Munkegade i Nykøbing. Tyven skaffede sig adgang ved at opbryde et køkkenvindue, hvorved ruden blev smadret. Blandt de stjålne genstande var smykker, lysestager og flere pyntegenstande, herunder en Bing & Grøndahl-isbjørn samt 10 Kay Bojesen-figurer. Den samlede værdi af de stjålne effekter anslås til cirka 25.000 kroner.

Politiet har sikret spor fra gerningsstedet, og gerningstidrummet vurderes at have været mellem lørdag den 22. februar klokken 13.00 og søndag den 23. februar klokken 12.00.

Samme dag modtog politiet endnu en anmeldelse om indbrud, denne gang i et værksted på Jordemodervej i Øster Assels. Indbruddet blev begået ved, at gerningspersonen eller gerningspersonerne fik adgang via en garage. Her blev der stjålet fem motorsave, heraf en af mærket Jonsered, en af mærket Echo og tre af mærket Husqvarna. Den samlede værdi af de stjålne motorsave anslås til omkring 40.000 kroner.

Ifølge politiet har dette indbrud fundet sted i perioden fra den 9. februar til den 21. februar klokken 19.00.

Politiet opfordrer borgere, der har set mistænkelig aktivitet i de pågældende områder, til at kontakte dem med relevante oplysninger på telefonnummer 114.

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:

Fastelavnsbåden er igen på togt
Fodboldbaner, atletikstadioner og mange flere udendørsfaciliterer, men kender du Morsø Multipark?
3F efterlyser klarhed for chauffører i nyt busselskab

 

Ingen resultater