Færdselsuheld ved Vejlerne i Thy – 47-årig mand fra Mors er sigtet

Fra dagens møde med det lokale politi:

KunMors-1232-x-820-px4-aspect-ratio-1232-802
100%

VEJLERNE: Tirsdag den 10. september klokken 13.36 modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på Aalborgvej ved Vejlerne i Thy.

En 56-årig mand fra Øsløs, der var på vej hjem, holdt stille i forbindelse med et venstresving i krydset ved Højstrupvej, tæt på Øsløs Forsamlingshus. En 47-årig mand fra Mors, der kørte bag ham, overså den holdende bil og kørte op bag i den. Dette skubbede den 56-åriges bil over i den modsatte vejbane, hvor den kolliderede med en modkørende bil ført af en 74-årig mand fra Solbjerg syd for Aarhus.

Flere af de involverede blev tilset på skadestuen, men der er ingen oplysninger om alvorlige skader, oplyser politikommissær René Carlsen fra lokalpolitiet i Thisted.

Den 47-årige mand fra Mors, der var årsag til uheldet, er blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Ingen resultater