NYKØBING: Onsdag den 29. maj klokken 16.50 var en færdselspatrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi på Mors. På Fruevej spottede de en uindregistreret lille knallert, der kørte i nordlig retning.
Politiet konstaterede, at knallerten, der blev ført af en 15-årig fra Nykøbing, kunne køre lige godt og vel over hastighedsgrænsen. Den unge mand blev derfor stoppet, da han nåede til Rugvangen, hvor politiet vurderede, at hans knallert var blevet konstruktivt ændret. Politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted udtaler,
– Vi skal have målt hastigheden på knallerten, og så bliver der selvfølgelig rejst en sigtelse for det.
INFO:
Du skal være fyldt 15 år for at køre knallert 30 på offentlig vej. Hvis knallerten er indregistreret første gang efter den 1. juni 2006, er den forsynet med en gul nummerplade. Er din knallert fra før 2006, skal den ikke indregistreres og har derfor ikke en nummerplade. (Kilde: forsikringsguiden.dk)
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Kræmmermarked i Sejerslev: Tre kvinder vil skabe hygge og fællesskab
Trængt boligselskab under beskydning
RUTE 26: Interview med Anni Andersen – “Det her er fællesskabets sejr”