Er du vores næste studentermedhjælper?

100%

KUNMORS: Drømmer du om en fremtid som journalist?

Så er det nu, du skal slå til, hvis du vil have nyttig erhvervserfaring, inden du senere søger ind på en af de eftertragtede uddannelser.

KunMors søger en eller flere nye studentermedhjælpere, der kan hjælpe med kampreferater fra lokale fodbold- og håndboldkampe. De skal laves på baggrund af telefoninterviews, så dit arbejde kan klares hjemmefra, men du er naturligvis også velkommen på vores kontor i Algade.

Der vil først og fremmest være tale om weekendarbejde – cirka en eller to timer pr vagt. Aftenarbejde på hverdage kan dog også blive aktuelt.

Vi forventer af dig:

  • At du har en fint skriftligt niveau
  • At du er stabil i forhold til aftalte vagter
  • At du har kendskab til kampreferater – eller hurtigt kan tilegne dig det
  • At du har lyst til at afprøve, om journalistik er noget for dig

Vi tilbyder rimelig betaling og sjove udfordringer. Og ikke mindst: Muligheden for, at du en dag kan møde op på første dag som journaliststuderende med erfaring fra et anerkendt lokalmedie. En erfaring, der styrker både din ansøgning til uddannelsen og ikke mindst den senere praktiksøgning.

Send din ansøgning til os hurtigst muligt på e-mail: kunmors@kunmors.dk. Vedlæg gerne et (eventuelt fiktivt) kampreferat på cirka 2500 tegn skrevet af dig selv. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til journalist David Højmark på telefon: 3195 3108.

Du kan se eksempler på KunMors-kampreferater i denne gratis artikel.

Ingen resultater