Elektronik til vindmølle årsag til brand

Arkivfoto: Nordjyllands Beredskab.

100%

VESTER ASSELS: Det var en el-installation til en vindmølle, der forårsagede den brand, der mandag eftermiddag kaldte Nordjyllands Beredskab til Sydmors.

Her blev der fra en adresse på Møllebjerget mellem Vester Assels og Øster Assels tilkaldt hjælp fra en nabo til den bygning, der var i brand. Naboen fik med brug af haveslange gjort så godt et forarbejde, at brandvæsenet hurtigt fik situationen under kontrol, og dagen efter melder politiet sagen for overstået for deres vedkommende.

Politikommissær Henrik Skriver Jensen fortæller om brandårsagen, at ilden opstod i en styringsenhed til en vindmølle – og at denne styringsenhed var placeret i en lade.

– Jeg ved ikke, om den er blevet overophedet, eller om der er gået overgang i den på grund af blæsten i går. Det skal jeg lade være usagt, men det var i hvert fald den, der var gået ild i. Det gav en mindre brandskade på enheden, en lille smule på en port og lidt på et tag, siger han.

LÆS OGSÅ: Brand ved Vester Assels – nabo tog affære med haveslange

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Professor efter kandidateksamen på Mors: – Vi gentager succesen næste år
Sommerserie: Anette Stagstrup vil have ”ro-på”om sommeren
Efter Karby Byfest: – Vi er svært tilpasse

Ingen resultater