NYKØBING: Lørdag den 4. maj klokken 02.00 blev lokalpolitiet kaldt til Zebra Bar i Nykøbing, hvor to unge kvinder var kommet i slagsmål.
En 19-årig kvinde fra Nykøbing blev udsat for slag og spark af en 20-årig kvinde, som også er bosiddende i Nykøbing. Politikommissær René Carlsen fra lokalpolitiet i Thisted forklarer situationen:
– Der var uenigheder mellem de to kvinder i forbindelse med nogle kærlighedsforhold, der er gået galt. Det var årsagen til deres konflikt. Vi har optaget en voldssag, og sagen er nu under yderligere efterforskning. Vi undersøger, om begge kvinder har del i skylden, hvilket jeg endnu ikke kan bekræfte.
Den 19-årige forurettede kvinde blev ifølge politiet tilset på skadestuen, hvor der blev taget billeder af hendes skader.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Børnene på Ørding Friskole løb for lungesyge børn
Slaget om Lyngbro-krydset: Den er ikke hjemme, men…
PODCAST: BRITTE & BANKO – Påskebanko i Vils (Kap. 1)