SEJERSLEV: Søndag den 10. marts 2024 blev Sejerslev med ét oplyst af blå blink. Klokken 09.46 blev lokalpolitiet sendt til en adresse på Brunhøjen i Sejerslev, da nogle besøgende havde fundet husets beboer livløs.
Da politiet ankom, fandt de to personer, begge afgået ved døden. En 40-årig kvinde og en 46-årig mand. Manden boede på adressen, mens kvinden var tilmeldt en anden adresse i Sejerslev. Politiet satte det store apparat i gang, da de ikke kunne udelukke, at der var foregået noget kriminelt.
Mandag den 11. marts foretog Retsmedicinsk Institut i Aarhus en hasteobduktion. Nu er den foreløbige erklæring landet.
– Den foreløbige obduktionserklæring viser ikke noget mistænkeligt. Vi afventer nogle retskemiske undersøgelser og erklæringer. Der vil formentligt gå nogle uger, før vi får svar på dem, udtaler politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted til KunMors.
På KunMors følger vi sagen.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Maratonmanden Kurt vandt over sit misbrug og har nået bjergtinder på tre kontinenter. Og grænsen har han ikke fundet endnu
PODCAST: Et unikt interview med Inger Smærup Sørensen
Jørn Dalsgaard er blevet 100 år