GALTRUP: En almindelig tirsdag morgen fik en ærgerlig begyndelse for en 78-årig landmand, der bor i Galtrup.
Da han tirsdag morgen kom ud til sine traktorer, opdagede han, at nogen i nattens mulm og mørke havde stjålet intet mindre end 800 liter dieselolie fra hans køretøjer.
Tyveriet fandt sted mellem mandag den 19. august klokken 23.00 og tirsdag den 20. august klokken 08.00.
Ved nærmere eftersyn opdagede landmanden, at nogen havde boret huller i traktortankene og suget dieselolien ud, sandsynligvis for at sælge det videre. Han kontaktede Midt- og Vestjyllands Politi, som nu efterforsker sagen.
– Vi har ikke flere forhold, der minder om dette. Men det er ellers sådan noget, vi ser, at folk tager på turné og suger den her slags, udtaler politikommissær Niels Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Har du oplysninger om tyveriet, opfordres du til at kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefonnummer 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Stortalent forlænger med Mors-Thy
Limfjordsteatret tiltrækker unge talenter fra hele landet
Fire nye projekter til kamp mod kvælstoffer i Limfjorden – men det kunne have været seks