Brand i hus på Tornhøj – ingen personskade

Fra dagens møde med det lokale politi:

Brand i Redsted

Foto: Falck Morsø

100%

REDSTED: Tirsdag den 4. marts klokken 17.35 rykkede lokalpolitiet og brandvæsnet ud til en brand i et hus der ligger på Tornhøj i Redsted.

Ifølge indsatslederen opstod branden som følge af en kortslutning i en elinstallation i loftet over køkkenet. Ilden brændte op gennem loftet og lavede et hul i taget, men brandvæsnet fik hurtigt kontrol over situationen og fik slukket branden.

Politiassistent Frits Kortegaard oplyser, at der ikke skete personskade, og politiet vurderer ikke brandårsagen som mistænkelig.

Husets lejer var til stede, da branden opstod, og anmeldte den sammen med ejeren af ejendommen, som ankom til stedet.

En brandsagkyndig vil i den nærmeste fremtid undersøge branden nærmere for at fastslå den præcise årsag.

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:

Tæbring forsamlingshus blev lørdag forvandlet til en rumænsk-ortodoks kirke
Sømandssang og musik: Fastelavnsbåden skabte god energi i gågaden
Sejerslevs bager lukker: Til påske siger Palle farvel

Ingen resultater