KÆRVEJ: Ejerne af et hus i Nykøbing kom mandag den 18. december hjem til et ærgerligt syn. Et vindue var blevet brudt op i huset, formentligt med en skruetrækker, hvorefter én eller flere gerningspersoner havde gennemsøgt det meste af huset.
Ifølge politiet er der fra huset blevet stjålet en del smykker, herunder arvestykker såsom øreringe, en broche og en halskæde med vedhæng. Alle smykkerne er formet i elfenben som ansigtssilhouetter med sort baggrund. Derudover er der blevet stjålet 2000 kr. i sedler og et ukendt beløb i mønter.
Politiet har været på adressen og har sikret to dna-spor, som nu er sendt til analyse. Politiet indsamler spyt eller fedt, der sidder tilbage i et fingeraftryk.
Gerningstidsrummet løber fra søndag den 17. december 2023 kl. 17:00 til mandag den 18. december 2023 kl. 13:45.
Har du set eller hørt noget, så hører Midt- og Vestjyllands Politi gerne fra dig.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Præstestillingen består – I 2024 flytter en ny præst ind i præsteboligen i Frøslev
MTH-direktør: Ingen kommentarer til spillerrygte
Nyt tilbud styrker støtten og behandlingen til rusmiddelafhængige på Mors