HAVNEGADE: Natten til søndag den 19. november 2023 – klokken 03:39 – blev lokalpolitiet kaldt til Nykøbing – nærmere bestemt til baren, Don Muss. En 43-årig mandlig gæst havde fremvist en foldekniv på stedet, hvorfor politiet blev tilkaldt.
Politiet kom i kontakt med den 43-årige knivbærer, hvorefter han blev sigtet for overtrædelse af knivloven.
Om knivloven
Efter lovens § 1 er det forbudt at være i besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder. Det vil sige uddannelsessteder, sportsklubber, ungdomsklubber etc.
Forbuddet gælder dog ikke såfremt kniven er medbragt som led i erhvervsudøvelse eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.
Udgangspunktet for overtrædelse af knivloven, når besiddelsen sker på et offentligt tilgængeligt sted, og der ikke er andre skærpende omstændigheder, er i dag en bøde på 3.000 kr. Der kan dog blive tale om fængselsstraf under skærpende omstændigheder som gentagelsestilfælde.
(Kilde: advokatfirmaet – www.stage.dk)
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Skrigende dukke, tunge bøger og masser af muligheder for fremtiden
I Mollerup er 11-årige Sif og 8-årige Solvej ved at forfatte endnu et juleeventyr
Reddet fra oven: Morsø FC undgår nedrykning