REDSTEDVEJ: Fredag den 1. december 2023 klokken 19:25 blev en spritbilist vinket ind til siden af politiet på Redstedvej. Der var tale om en 39-årig mand fra Mors. Manden blev alkometertestet. Alkometeret slog ud, og han måtte en tur på Thisted Sygehus for at få udtaget en blodprøve.
I forbindelse med anholdelsen og transporten til sygehuset udviste manden, i følge lokalpolitiet, en voldsom adfærd over for betjentene, hvorfor han, foruden en sigtelse for spritkørsel, også blev sigtet for vold mod politipersonale.
Den 39-årige mand tilbragte natten i detentionen.
Politiet melder derudover om en rolig weekend på Mors. Folk har, trods glatte veje, kørt pænt og efter forholdene på vejene.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Kyssesekten i Jørsby
Spang Å kan give Limfjorden en hjælpende hånd
Fortællingen om tatovøren i Øster Jølby