Stoppede et par ulovlige trafikanter

Modeloto: Kim Matthäi Leland

100%

MORS: Inden for en god times tid fik politiet torsdag formiddag fat i to trafikanter, der på hver deres måde brød færdselsloven.

Den første var en 32-årig mand fra Holstebro, som klokken 10.43 sad bag rattet af en bil på Kirkevænget ved Erslev.

Det viste sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer, og bilens ejer, som er en 19-årig kvinde fra Mors, sad ved siden af. Hun fik en sigtelse for at have overladt bilen til en, der ikke lovligt kunne køre den.

Klokken 11.58 var det så en fører af en knallert, som blev stoppet ud for Super Brugsen i Øster Jølby.

Det var en 36-årig mand fra Thy, som sad ved styret, og køretøjet var ulovligt og kunne køre for stærkt.

Ifølge politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi er den 36-årige flere gange tidligere blevet stoppet på ulovlige knallerter, og derfor blev den, han her kørte på, beslaglagt af politiet.

Begge trafikanter kan nu se frem til et retsligt efterspil.

Denne artikel er gratis. Køber du adgang til alt på KunMors for et år frem, svarer prisen til KUN 49 kroner om måneden. Vi udkommer med nyheder og historier hver eneste dag året rundt. Find det abonnement, der passer dig, her.

Ingen resultater