Stjal havetraktor til 100.000 kroner

Foto: Rigspolitiet

100%

NYKØBING: Det har været en stille weekend for det lokale politi, som i forhold til Mors kun havde en enkelt ting at berette om fra døgnrapporterne.

Hos politiet er der indkommet en anmeldelse af tyveri af en havetraktor eller industrimaskine, hvis værdi er sat til 100.000 kroner.

Tyveriet skulle være sket mellem 26. august klokken 18 og 27. august klokken 14, men der er ikke angivet fra hvor i Nykøbing, den er stjålet, eller mærket af maskinen, der dog beskrives som hvid og sort.

Skulle nogen kende til tyveriet, er ordensmagten tilgængelig på telefon 114.

Denne artikel er gratis. Køber du adgang til alt på KunMors for et år frem, svarer prisen til KUN 49 kroner om måneden. Vi udkommer med nyheder og historier hver eneste dag året rundt. Find det abonnement, der passer dig, her.

Ingen resultater