NYKØBING: Beboerne i en ejendom på Højbro opdagede fredag, at der fra et tidspunkt dagen før havde været særdeles uønskede gæster i et kælderrum.
Den eller de endnu ukendte personer havde brudt døren op til rummet og derefter stjålet et golfsæt, et musikanlæg samt en del øl og vin.
Ifølge anmeldelsen til politiet til en samlet værdi af 7500 kroner.
Det er ikke første gang, et tyveri som dette har fundet sted på Højbro. For et år siden blev morsingboen John Gade Steffensen frarøvet den pladesamling, han igennem årtier havde bygget op. Også det tyveri blev begået i et kælderrum på Højbro.
Du kan læse historien om den inkarnerede musikelskers tab her.
Denne artikel er gratis for alle. Ønsker du fuld adgang til alt på KunMors, kan du få det her helt ned til en pris, der svarer til 49 kroner om måneden.