REDAKTIONEN: Kære læser. Først og fremmest skal du have tusind tak fordi du bruger din tid på os. Hver måned støtter du os med dit abonnement, og det er hele årsagen til, at vi kan fortsætte med at levere gode og vedrørende artikler fra vores ø til dig. Uden dig – intet KunMors.
For at du forhåbentlig kan fortsætte med at have det godt i vores selskab, så har vi formuleret vores tanker omkring den debat vi ønsker at starte her på mediet.
En venlig og konstruktiv tone
På KunMors ønsker vi en debat i en god, venlig og konstruktiv tone. Vi bor på en lille ø, og i vores debatter skal der være plads til alle.
For at sikre en god tone modererer vi kommentartrådene. Dette gør vi, så alle kan komme til orde. Du må gerne være vred og forarget, men du skal tale pænt og aldrig nedladende om andre.
Vi accepterer ikke kommentarer, der gør grin med andre, spreder rygter, afsporer debatten, chikanerer andre, er hadefulde mv. Du må mene, hvad du vil, men du skal tage hensyn til andre.
Vi kan finde på at slette dine kommentarer
På KunMors er vi medlem af pressenævnet, og vi tager særligt hensyn til børn, unge og sårbare. Men vi modererer i det hele taget ved at fjerne kommentarer, der bryder med vores retningslinjer.
Vi accepterer ikke kommentarer der:
– Ikke holder debatten i en god tone.
– Strider imod dansk lovgivning (fx injurierende, sexistisk eller racistisk indhold).
– Er nedladende, har karakter af chikane (fx mod navngivne personer) eller er personlige angreb (mod andre brugere, debattører, medvirkende eller ansatte på KunMors).
– Ikke har en personlig afsender eller har karakter af spam, gentagelser og/eller reklame.
– Er voldelige, pornografiske, groft stødende eller diskriminerende.
– Ikke er skrevet på dansk.
Hvis du overtræder vores retningslinjer, er vi nødt til at fjerne indholdet. Du risikerer også at blive udelukket fra debatten ved gentagne eller særligt grove overtrædelser.
Hvis vi har overset en kommentar, som du mener vi bør kigge på, så tip os endelig. Det kan du gøre ved at skrive til redaktør Katrine Hedegaard: katrine@kunmors.dk
Vi håber, du vil deltage aktivt i en god og konstruktiv samtale og debat.
Tak