NYKØBING: Tirsdag d. 15. august 2023 klokken 10:52 løb en anmeldelse om indbrud ind hos lokalpolitiet i Thisted. Fra en villa på Fælledvej i Nykøbing var der blevet stjålet værktøj.
Gerningspersonen er formentligt kommet ind gennem et tagvindue eller et vindue ind til et badeværelse. Vinduerne var i følge politiet ikke helt lukkede. Der er ingen tegn på, at de er blevet opbrudt.
I følge politiet har tyven/tyvene været rundt i hele huset, men kun stjålet værktøj. Det drejer sig mere præcist om: En dyksav, en slagboremaskine, en multicutter og batterier. De stjålne genstande har en samlet værdi på omkring 12.000 kr.
Gerningstidsrummet løber fra mandag d. 14. august om eftermiddagen til tirsdag d. 15. august om formiddagen, hvor indbruddet blev opdaget.
NYKØBING: Ud på eftermiddagen d. 15. august 2023 fik Midt- og Vestjyllands Politi endnu en anmeldelse om indbrud. Denne gang fra Skovgade i Nykøbing.
Gerningspersonen havde klippet en hængelås til et kælderrum op, og derfra er der blevet stjålet en buskrydder.
Gerningstidsrummet løber fra mandag d. 14. august om formiddagen til tirsdag d. 15 august om eftermiddagen, hvor indbruddet blev opdaget.
Om de to sager hænger sammen, kan politiet ikke sige noget om, men har du set eller hørt noget, så hører politiet gerne fra dig.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
“Et totalt forandret frikvarter” – På Dueholmskolen er mobilerne nu pakket helt væk
Morsø Festival advarer mod billetsvindler
BUSTRAFIK: “Har man ingen bil, må man hoppe på en traktor.”