Urolig weekend: Politiet måtte rykke ud til to værtshuse

Modelfoto: Kim Matthäi Leland

100%

NYKØBING: Weekenden bød på politimæssige opgaver på to af værtshusene i Nykøbing.

Klokken 01.40 natten til lørdag blev politiet kaldt til Restaurant Morsø, hvor en gæst skabte uro. Den 20-årige mand fra lokalområdet havde angivet skubbet til nogen på stedet, men lokalpolitiet i Thisted oplyser, at det ikke førte til en voldssag.

Derimod blev han sigtet efter restaurationsloven og er efterfølgende blevet meddelt et forbud mod at indfinde sig på beværtningen.

Klokken 05.10 søndag morgen måtte politiet rykke ud til Don Muss, hvor der var opstået uoverensstemmelse imellem en gæst og en ansat.

Politiet oplyser, at optrinnet skete i forbindelse med lukningen, da en 21-årig mand fra Erslev-området blev afvist at komme ind. Det endelige hændelsesforløb er ikke afklaret, og politiet mangler endnu at kigge på videoovervågning fra stedet, men indtil videre er den 21-årige sigtet for vold.

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Efter European Tour-debut: – En mega fed oplevelse
Flere og flere spiser østers – her kan du dyrke dine egne
VOXPOP: Har du nogensinde oplevet fare på en strandtur?

Ingen resultater