Nødblus antændte rækkehus i Vilsund Vest – røgen kunne ses fra Mors

Modelfoto: Rigspolitiet

100%

BRAND: Befandt du dig på nordvestsiden af Mors, med udsigt til Vilsund, torsdag d. 11. maj ved eftermiddagstid, og undrede du dig over den røg der steg op fra byen, så kommer forklaringen her.

Den 11. maj klokken 14:55 blev brandvæsnet kaldt til Vilsund. I forbindelse med oprydningen af et tomt rækkehus, på adressen Snitingshøj i Vilsund, var der opstået en brand. Ilden blev antændt af et nødblus, der under oprydningen blev flyttet, nødblusset gik uheldigvis af, og fløj over i et skur, der antændte. Inden folkene på stedet nåde at reagere, havde ilden spredt sig til det tilhørende rækkehus og naboens rækkehus. 

Brandvæsnet nåede herefter frem til adressen, og slukkede ilden, inden der skete yderligere skader. Alle mennesker på stedet kom, i følge Midt- og Vestjyllands Politi, ud i god ro og orden. 

Politiet ser på sagen som et uheld, og den overgår derfor til en forsikringssag. 

Brandvæsnet forlod adressen klokken 16:34. 

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:

Cricketklubben klar til den store fejring

Frivilligcentret henter Rane Willerslev til Mors
Vognmænds storstilede aktion er gået i opløsning

Ingen resultater