Politiet efterlyser føreren af en stjålen bil

Modelfoto: Rigspolitiet

100%

LØDDERUP: Lørdag morgen klokken 07:38 ringede en mand til lokalpolitiet for at anmelde et færdselsuheld på Lillerisvej ved Lødderup. En bil af mærket Suzuki var kørt ad Lødderupvej i sydlig retning, havde krydset Østermøllevej og var forulykket på Lillerisvej. Føreren af bilen mistede tilsyneladende styringen af bilen, ramte et træ og kørte i grøften.  

Føreren af bilen flygtede efterfølgende fra stedet til fods, så politiet kender ikke identiteten på vedkommende, og ved heller ikke om føreren kom til skade. Flugten skyldtes formentligt, at bilen er meldt stjålet. Ejeren af bilen bor i Nykøbing.  

Der er sket skade på et autoværn ved vejen. Politiet kan ikke sige noget om, hvor skadet bilen blev, men den kunne ikke køre derfra, da den endte i grøften. 

Skulle der være nogen, der ligger inde med oplysninger, så hører politiet meget gerne nærmere. 

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:

Cyklister og knallerter kan fortsat køre over Sallingsundbroen
Ny plan for den hjemlige hygge på plejecentrene kommer flere ældre til gode
Magtanvendelsen på ældreområdet er faldet på Mors

Ingen resultater