Mød Højskolen Mors indefra

100%

ANNONCØRBETALT INDHOLD


FLADE: Selvfølgelig skal en ø så foretagsom og med en virkelyst som den på Mors have en højskole – men indtil 1. august 2020 var det faktisk slet ikke så selvfølgeligt.

Den dag blev det til gengæld officielt. For på en festlig dag med ministerbesøg og flotte taler fra nær og fjern blev Højskolen Mors indviet.

Og på tirsdag kan du lære den at kende.

Det er Nykøbing Mors Højskoleforening, der arrangerer et besøg på højskolen i Flade. Her kan man møde forstanderparret Mette Damiri og Nikolai Seidelin samt nogle af eleverne. Og man får fortalt om hverdagen på skolen, der trods coronaens udfordringer er kommet flyvende fra start.

“Vi oplever fællesskabet gennem sang og samvær,” skriver højskoleforeningen i sin foromtale.

Hvis man ikke bor i området eller finder en transportform selv, er der fælles transport fra Morsø Kommunes parkeringsplads klokken 18.30.

Prisen for deltagelse er så lav som 50 kroner inklusive kaffe og kage.


 

Ingen resultater