KAMPAGNE: Indholdet er godt, og prisen er lav.
Sådan kan man sammenfatte de første anbefalinger, læsere af dette medie har givet om KunMors.
Som fortalt søndag sætter vi gang i en kampagne, hvor vi beder læsere om at formulere begrundelser for, hvorfor man bør købe adgang til øens eget medie. Allerede på førstedagen var flere læsere klar med anbefalinger, og et klart fællestræk er, at både prisen på mediet og den journalistiske kvalitet er attraktiv.
Som lovet bringer vi ikke navne på dem, der sender anbefalinger, men sådan lyder én af begrundelserne:
“Hvis du ikke allerede har tegnet et abonnement på vores lokale netavis, så kan jeg varmt anbefale dette. Få lokale nyheder lige hjem til dig hver dag kl. 17 uden at gøre andet end at købe et billigt abonnement på KunMors.”
Også andre læsere påpeger den lave pris. Og så bliver indholdet i høj grad påskønnet. Som det for eksempel lyder med klar tale fra en læser:
“KunMors er ikke til at undvære, når man bor i Aalborg – efter 49 år på Mors. Så morsingboer: Tegn dog det abonnement!!!”
Det kan du gøre lige her. Og du kan gøre det for en pris så lav, at det svarer til 11,30 kroner om ugen – eller 49 kroner om måneden. Vel at mærke for en hel husstand til deling = 24,50 pr person, hvis man er to!
Det er selvfølgelig en meget konkurrencedygtig pris for et medie, der udkommer med nye artikler alle ugens dage året rundt – helt uden undtagelse.
Men: Vi har brug for flere læsere for at sikre, at det fortsætter sådan!
Er du allerede abonnent på øens eget medie, kan du her læse, hvordan du kan hjælpe dit og øens eget medie og samtidig deltage i lodtrækningen om forskellige præmier.
På forhånd mange tak for hjælpen – vi har brug for den!
KunMors er et lokalmedie kun om Mors. Det udkommer alle ugens dage året rundt med artikler om politik, samfund, kultur, sport, politi- og retsstof, fritidsliv, skoler, portrætter af morsingboer og alt det andet, der forener et lokalsamfund.
Pr 1. februar 2023 er KunMors på plads i cirka 1600 af øens husstande. Det er en meget flot opbakning til et lokalmedie, men vi har brug for flere læsere for at sikre mediet på længere sigt. Og vi har især brug for flere annoncører til at bakke op og samtidig drage nytte af den massive lokale eksponering, man får med en af vores meget billige annoncer. Læs mere om det her.