Euforiserende stoffer i Nykøbing

Modelfoto: Kim Matthäi Leland

100%

NYKØBING: Klokken 03:05 – natten til lørdag – blev en 19-årig lokal kvinde fra Nykøbing fundet med 0,4 gram amfetamin i lommen. Kvinden befandt sig i Havnegade, og hun er nu sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Det var politiets civilpatrulje, der fandt hende. De har nemlig været på arbejdet i Thisted og i Nykøbing hele weekenden. Politiet oplyser, at de både har talt med og visiteret en del. 12 visitationssager blev det til henover weekenden, og i tre af tilfældene blev de visiterede, en af dem kvinden i Havnegade, fundet i besiddelse af euforiserende stoffer.

 

FAKTA:

Politiets civilpatrulje er en gruppe betjente, der engang imellem bliver sendt ud i civilt tøj for at lave stikprøver og visitationer.
Strafferamme for besiddelse af stoffer
Bliver du taget i af være i besiddelse af stoffer, så er der stor forskel på, hvilket stof du har i lommen Ofte straffer man hårdere for selv små mængder hårde stoffer som kokain og heroin, mens straffen for relativt store mængder hash kan være lav.
Besiddelse af stoffer straffes altid med bøde, hvis man er i besiddelse af:
  • under 10 gram hash,
  • 0,2 gram kokain,
  • 0,2 gram heroin,
  • 0,5 gram amfetamin
  • eller 1-2 MDMA-piller.
Her er man nemlig omfattet af loven om euforiserende stoffer.
Alt over dette kan straffes hårdere, med op til 16 års fængsel.
(Kilde: forsvarsadvokater.dk)

 

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU

12 strategiske målsætninger skal hjælpe Mors på vej mod klimamålene
Morsø Kommune skal spare over 22 mio kr. på ældreområdet
Arnes fred ved fjorden

Ingen resultater