MORS: Der er mere end en måned til jul, men allerede nu kan du træffe et valg, der gør julestemningen lidt mere grøn.
Sådan er det i hvert fald, hvis man samtidig med pyntningen vil gøre noget godt for klimaet. Og det giver Lions Club Mors/Salling mulighed for med juleudsmykning på bæredygtig facon.
“Kom, se og køb de smukke himmelstiger af pil, søde østerspiger, flotte brødkurve flettet af pap, forklæder og viskestykker af genbrugsstof samt meget andet i Lions’ pop-up butik i Nykøbings gågade,” lyder det fra den lokale Lions-club.
Det er tredje i år i træk, den er på gaden med et sådan koncept, og igen i år er det med egenproduktion og fokus på bæredygtighed. Klubbens medlemmer har produceret varer af genbrugsmaterialer (pap, pakkebånd og stof) samt materialer fra naturen: pil, skaller, kogler samt dekorative ting til dekorationer.
Klubben lover kunsthåndværk fra såvel lokale producenter som varer fra Morsø U-Landsforening og dejlige tasker fra Madagaskar. Det kan alt sammen, med hjælp fra et sponsorat fra Jyske Bank, findes i lokalet på Algade 4 i Nykøbing.
“Køb din juledekoration, kirkegårdspynt og dine julegaver hos Lions og støt vores humanitære arbejde både lokalt og internationalt,” lyder det fra den lokale Lions Club.
Populære artikler lige nu:
Morsø Sejlklub & Marina vil udvikle lystbådehavnen
Landsretten justerede dom for misbrug af teenagepige
Weekendens sport: Morsø FC-damerne storsejrede sig til overlevelse