16-årig med passager på knallert ville undgå politiet

Modelfoto: Rigspolitiet

100%

NYKØBING: Tirsdag eftermiddag i nærheden af Bangsgade i Nykøbing tiltrak en knallert sig naturligt nok en politipatruljes opmærksomhed.

Der var nemlig to personer på køretøjet, og selv om føreren forsøgte at undgå en samtale med ordensmagten, lykkedes det ikke, og ekvipagen blev standset på Bangsgade.

De to på knallerten, som begge er 16 år og fra Nykøbing, fik en del sigtelser med hjem.

Føreren for at have en passager og ikke at ville standse for politiet. Og så bliver der et senere efterspil, fordi knallerten er sendt til teknisk undersøgelse for at kunne køre for stærkt.

Hans passager fik sigtelser for at være passager og så for ikke at bruge styrthjelm.

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Arkæologiske fund forsinker ikke nyt erhvervsområde
Voxmeter-undersøgelse om toldbygningen er klar ved månedsskiftet
Ejendomsmægler om risiko for købmandslukning: – Et af de parametre, nogle kigger meget på

Ingen resultater