Politiet: Forholdsvis fredelig festival

Morsø Festival 2022. Foto: Morsø Festival

100%

KARBY: Årets udgave af Morsø Festival blev med politiøjne til en ret så fredelig festival med kun nogle få og mindre episoder.

Enkelte af de omkring 3000 gæster havde nogle rygesager med, som ikke er helt lovlige, mens andre ikke helt kunne tie stille over for ordensmagten.

Det endte for en 19-årig mand fra Mors med en sigtelse.

Et lille stykke over midnat søndag blev der noteret et par sager efter ordensbekendtgørelsen.

Blandt andet to yngre mænd for at udvise voldelig optræden, men den afgørelse kan eventuelt blive afprøvet i retten, da der på de sociale medier åbenbart optræder mulige vidner, som kan give en anden beskrivelse.

Denne artikel er gratis. Du kan, som flere og flere morsingboer gør, købe indhold til alt på KunMors. Prisen er helt nede i 588 kroner om året = 49 kroner pr måned i snit for daglige artikler om din ø – alle ugens dage året rundt.
Køb dit abonnement her eller besøg os i butikken på Algade 28.

Ingen resultater